Bestyrelsens beretning for året 2011 til Generalforsamlingen i Hovborg plantage den 23. maj 2012
Dette er generalforsamling nr. 145 i aktieselskabet Hovborg plantage
Hovborg plantage er et selskab med mange traditioner, en af dem er at beretningen er delt i to dele,
Formanden tager sig af den mere generelle selskabs beretning, og vor skovfoged John Holm Christensen tager sig af den mere tekniske beretning om plantagedriften i det forløbne år.
En anden tradition er at vi her på generalforsamlingen byder velkommen til nye aktionærer, I år er de fleste aktieskift, som det også er normalt, sket inden for familier der har været aktionærer i generationer, Traditionen føres videre. Der skal alligevel også her i aften lyde et varmt velkommen til disse nye aktionærer. Aktuelt har aktieselskabet 507 aktionærer , deraf er ca 143 repræsenteret her i aften og vi er omkring 225 tilstede her til generalforsamlingen.
Stilstand er tilbagegang– siges det ofte i virksomhedskredse- Var det altid tilfældet ville plantageselskabet
For længst være død, Året 2010 har været præget af en stille drift der ikke afviger meget fra de foregående år, og sådan er det vel bedst at et skovbrug udvikler sig. Det er nu omkring 10 år siden vi blev færdige med de store stormfaldstilplantninger efter november stormen i 1999 og driften er tilbage i et mere roligt gænge.
Efterspørgslen på træ og især flis er rimelig, prisniveauet har været rimeligt, om end det var rart med lidt mere i dækningsbidrag på især flisdelen.
Året har været præget af relativt store flisleverancer,der lapper hen over årsskiftet, og nogle oprydningsskovninger af stort tømmer, desværre for plantagens vejnet i den våde og bløde del af året. Det går ikke sporløst hen over vejnettet når store maskiner skal frem i efterår og vintermåneder, selvom vi havde en lang frostperiode passede det selvfølgelig sådan, at lige netop i di dage hvor det var tø- var der stor aktivitet i plantagen
Bestyrelsen diskuterer af og til om vi kan planlægge os ud af disse vejomkostninger og få arbejdet udført når der er tørre veje, indtil videre har det været umuligt. Det kan ses på vejnettet .
Derfor har de der var med på skovturen i dag, oplevet en lidt anderledes tur i år. Skal vi tage hensyn til moderne biler med lave spoilere, katalysatorer og plastskærme vil skovturen blive som den plejer, nemlig på plantagens bedste vejnet. I år har vi valgt at se nogle nye steder i plantagen. For at gøre det har vi allieret os med jagtselskabet der har stillet deres jagtvogne til rådighed. Vi håber det har været godt at se nye steder i plantagen. Det var et sats , det kræver jo at vejret er med os, der var ca. 60 med på turen i dag.
Når vi er ved traditioner og historie, kan jeg oplyse, at Hovborg plantages jagtselskab netop i år har eksisteret i 100 år, Nogle af deltagerne har familiemedlemmer der var med fra starten, den eksakte dato for den først kontrakt svæver lidt i det uvisse ligesom den første protokol ikke eksisterer mere. Det horer til sjældenheder at jagtselskaber kan holde sammen i så mange år og der skal fra bestyrelsens side lyde et stort tillykke med den runde dag til jagtselskabet. Før vi slutter generalforsamlingen, vil jagtselskabets nuværende formand Martin Ingwartsen komme med et lille indlæg.
Bestyrelsen har igennem lang tid haft en meget konservativ holdning til anbringelse af selskabets midler. Meget gerne i sikre obligationer, eller som de sidste år på kortfristede aftale indlån Historisk set har det givet et fornuftigt og sikkert afkast. Af hensyn til risikospredning, står midlerne nu dels på aftaleindlån, dels placeret i obligationer.
Imidlertid har det de sidste år været svært at få et acceptabelt udbytte på grund af lave obligationsrenter og indlånsrenter. Aktiemarkedet har jo som bekendt svinget de sidste år, vi har ikke haft aktier og har derfor undgået katastrofale kurstab.
Men intet er jo sort eller hvidt, så bestyrelsen har overvejet om det var tid at skifte strategi og investere en del af midlerne, maximalt 25- eller 30 % af vores kapital i aktier. For langsigtet at få del i en gevinst der er større end de små obligationsrenter. det vil således være en begrænset risiko vi vil løbe ved denne strategi.
Ingen aktionær klapper bestyrelsen på skulderen hvis aktiekurserne falder og vi lider tab, og modsat har vi til tider fået at vide at vi sagtens kan gøre det bedre. Jeg vil derfor ved denne lejlighed gerne bede om generalforsamlingens holdning til begrænset investering i aktier. Skal vi fremover investere en begrænset del af vore midler i aktier.
Også Hovborg plantage er ramt af de dårlige tagplader der for år tilbage blev produceret. Taget på Bi Mads hus har sådanne plader. De er ved at være slidte og vi overvejer at skifte taget i løbet af 2011.
Sidst i april blev et større område i Bilund området ramt af skovbrand, formodentlig på grund af publikums sløsede omgang med en grill.. Omkring 80 ha. Skov , hede og mose brændte. En overgang måtte brandfolkene efterlade deres materiel og flygte væk fra ilden. Denne gang gik det godt, ilden blev slukket uden tab af liv, og bygninger.
Det er sådan at John Holm på vegne af Hovborg plantage og andre plantager i området flere gange inden for de sidste år har rettet henvendelse til Brandinspektøren i Billund kommune for at få udarbejdet en beredsskabsplan til brug ved skovbrand.
Indtil nu har der været alt for travlt hos Billund Kommunes brandinspektør med alle andre ting, så beredsskabsplanen har været meget lavt priorieteret. Vi mener det i tilfælde af en større skovbrand er meget nødvendigt på forhånd at have udarbejdet en beredsskabsplan. Og håber denne hændelse kan være med til at give mere lydhørhed for vores ønske om en beredsskabsplan
Selvom frosten her i foråret har drillet løvtræerne, ser plantagen sund og frisk ud og med disse ord vil jeg ønske selskabet et stille og roligt vækstår.
Til allersidst vil jeg på bestyrelsens vegne rette en tak til vore samarbejdspartnere for det gode samarbejde i årets løb. Tak for ordet
Formand Per Ramsgaard
Årsberetning
Hovborg Plantage A/S
2011
Skovning ;
Der er i 2011 skovet og solgt 554 m3 råtræ i nåletræ og 24 rm løvtræ brænde. Nåletræet er fordelt med 105 m3 afkortet tømmer, 137 m3 troldhedetræ140 m3 emballagetræ, 163 m3 cellulosetræ og
9 m3 flis træ. Nåletræet er fremkommet ved tynding i afdelingerne 13 og 27. Løvtræet er skovet som selvhugst i løvtræbælter i skovens vestkant..
Der er oparbejdet og solgt i alt 1985 rm flis i plantagen. Denne flis stammer fra udtyndinger i afdelingerne 2,3,4,31 og 34. Der ligger stadig nedskårne rækker i plantagen som skulle / kunne være oparbejdet til flis i den fyringssæson vi er på vej ud af, men de vil formentlig komme til at ligge i plantagen sommeren over.
Der er solgt 500 kg selvklip af bjergfyr og 20 rødgran juletræer.
Kultur :
Der er i det forløbne år ikke plantet i plantagen.
Der er udbragt 1200 kg. NPK gødning i løvtrækulturerne plantet efter stormfaldet Der er nedtaget 2900 m vildthegn og nedskåret uønsket opvækst i løvtrækulturer.
Øvrige aktiviteter:
Der er brugt penge på rydning af sne og reparation af vejene.
Jagtlejen i plantagen har givet en indtægt på 276.257 kr. Det lykkedes ikke at få brændt arealer af på heden, vejret var ikke med os, vi må kun foretage afbrænding til udgangen af marts måned og på det tidspunkt var bevoksningen for våd.
Træmarkedet:
Den fortsatte uro på de finansielle markeder og forventningerne om lav vækst i en række lande begynder nu også at påvirke markedet for skovens råtræ produkter. Situationen for de enkelte effekter ser således ud:
Tømmer;
Savværkerne i hele Europa har fortsat store problemer med en fornuftig lønsomhed i produktionen. De forventninger der har været til færdigvaremarkederne, har ikke kunnet fastholdes, og der ses nu faldende priser på færdigvarer. I Sverige har enkelte savværker sænket råtræ priserne med 20 kr./m3. Flere svenske savværker er inden for det seneste år blevet lukket. Andre er gået konkurs, men er derefter blevet overtaget af andre savværker og genstartet. Samlet set er produktions- kapaciteten for tømmer i Sverige ikke faldet, men forventes derimod at stige når to nye megasavværker kører for fuld kapacitet. .I Tyskland er der i efteråret ikke sket ændringer i de officielle råtræ priser. Markedet er dog under pres, også her forårsaget af dårlige konjunkturer for færdigvarer.
De danske savværker efterspørger fortsat tømmer. Der er ikke umiddelbart udsigt til prisændringer. Udviklingen i vore nabolande kan dog få afsmittende virkning på det danske prisniveau. Fra Danmark har HD og andre aktører løbende eksporteret tømmer til Tyskland. Eksporten har
”aflastet” det danske marked, så udbud og efterspørgsel passer sammen. De danske tømmerskærende savværker har fortsat en dårlig økonomi med et meget lille overskud eller måske et underskud.
Emballagetræ:
Der er i Danmark stor efterspørgsel efter emballagetræ. Det bliver spændende at følge udviklingen i den danske industriproduktion i de kommende måneder, aktiviteten i industrien er afgørende for salget af færdige paller og emballagetræ.
Vores største aftager af emballagetræ DTE har hen over sommeren kunnet fylde råtræ lagrene, men efterspørger stadig træ.
Cellulosetræ:
I Europa er industrierne velforsynede med træ. I Norge og Sverige har der i 2. kvartal 2011 været en cellulosetræsproduktion i skoven, på 25 % mere end forventet. De opståede lagre påvirker markedet negativt, idet efterspørgslen er faldende og det er svært at placere ikke aftalte mængder
Priserne på den færdige pulp har været faldende, fra et historisk højt niveau i juni på 1023 USD pr. ton, til 998 USD pr. ton i august 2011. Prisfaldet er ikke alarmerende, idet industrien fortsat har en stor indtjening, men afspejler nok mere den usikkerhed der generelt er i verdens økonomi.
Energitræ:
Afsætningen af energitræ (flis) til fyrings formål forløb som forventet, vi kan afsætte alt hvad vi kan producere. Der bygges stadig decentrale kraft-/varmeværker i vores region og alt tyder på stigende efterspørgsel fremover.
Indkøb og produktion af energitræ til fyringssæson 2012-2013 er i fuld gang og der er god efterspørgsel i hele landet af alle træarter.
Løvtræ:
Danske handelsvirksomheder har hen over sommeren efterspurgt løvtræ til den kommende sæson til stabile priser. Hovedparten af danske løvtrækævler ender på træindustrier i Fjernøsten. Specielt er askekævler efterspurgt.
Som følge af den finansielle uro hen over sommeren Har HD ´s løvtræskunder i Fjernøsten og i Østersø regionen oplevet reduceret tilgang af ordre på færdigvarer i forhold til det forventede.
Det betyder et reduceret behov for råvarer og mindre likviditet hos industrierne. Salgspriserne for europæiske kævler er aktuelt under pres i Fjernøsten.
PÅ trods af ovenstående forventes periodevis øget interesse efter dansk løvtræ i den kommende sæson. Fra i År er tyske kævler til Kina nemlig underlagt skærpede handelsrestriktioner i visse perioder hen over vinteren. Kina er hovedaftager af europæiske løvtrækævler. Tysklands nabolande herunder Danmark, fortolker indtil videre de pågældende eksportregler lempeligere. Den danske eksport af f. eks bøge- og askekævler forventes derfor opretholdt.
Klima
2011 blev igen et ekstremt år klimamæssigt. Året startede med rigtig vinter, vi havde sne og frost et stykke ind i marts måned. Da foråret kom, var det relativt tørt og varmt. Derefter fulgte den vådeste sommer i mands minde, faktisk den anden vådeste siden 1874. Årets middeltemperatur er opgjort til 9,0 grader C. mod normalgennemsnittet på 7,7 grader C. I modsætning til 2010 hvor otte måneder var koldere end normalen, var 2011 varmere med 10 måneder hvor gennemsnits temperaturen over normalen. Normal temperaturen i december er 1,6 c, i 2011 var gennemsnitstemperaturen 4,2 C. Vi fik også en nedbør, som var over normalen. På landsniveau fik vi 779 mm det er 67 mm over normalen. For området her, Grindsted, var årsnedbøren 949 mm, normalen er 902 mm og der blev målt nedbør i 207 døgn!!
Angrebene af insekter, specielt Typografbillen har ikke været af nogen betydning, heller ikke snudebillen i nyplantningerne har voldt problemer. Derimod kan vi se skader på specielt skovfyr og douglasgran. Skaderne ses som rødfarvning af nålene og nogle steder er nålene faldet af. Grunden til dette nåletab er sandsynligvis manglende af modning af skud og nåle, som igen er et udslag af vores skiftende klima. De steder hvor douglasgranen stammer fra har et mere konstant klima.
J. Christensen
